Net Specific

Del

Communication Paths

Se projekt

JODI (NL/B)

ZYX

Jodi ZYX 1

En performativ App udfordrer brugernes navigationsmønstre.

Jodi zyx app videostill
Close
jodi wwwww.jodi
Del

Om JODI (NL/B)

JODI er en netkunstgruppe, der består af Joan Heemskerk og Dirk Paesmans. Gruppen var en af de første til at udnytte nettets kreative muligheder. Allerede omkring 1994 begyndte de at bruge nettet som materiale.

JODI arbejder ofte med kode i deres værker, hvor websidens normale opbygning vendes på vrangen. I JODIs værker møder brugerne et kaotisk interface, et begreb der dækker over den grænseflade, der findes mellem computer og bruger. Her er der ofte elementer, der blinker og hopper rundt på skærmen. Dette billedsprog er efterhånden blevet JODIs varemærke og måde at bruge nettet på, hvor fejlen bliver et kunstnerisk virkemiddel. Deres kaotiske, men stadig lyriske, brug af kode er af andre også kaldet for kode-poesi. Udover at bruge websider til deres værker har JODI arbejdet med e-mailen og mailinglisten som medie, hvor logikken endnu engang udfordres og fejlen er det bærende element.

Internettet er i den grad der, hvor JODIs værker hører til. Gruppen bruger alle egenskaber ved nettet, som kan påvirke værkernes udtryk. De har i nogle tilfælde pillet web-browsere fra hinanden og tilsvarende skabt deres egen version af en browser. De har også lavet egne versioner af kendte computer spil som Quake og Wolfenstein.

Ligesom mange andre netkunstnere har JODI bevæget sig ind i de sociale mediers verden. Fx i værket Global Move (2003), hvor de bruger kortsiden Google Maps. Det samme i installationen Sk8monkey on Twitter (2010), hvor brugeren af værket laver statusopdateringer på netværket Twitter ved bogstavelig talt at bruge computerens specialbyggede tastatur som skateboard. Sk8monkey on Twitter er ligeledes et eksempel på JODIs webbaserede værker, der samtidig griber ind i realrummet. JODI laver redskaber, der får brugeren til at blive en del af en performance, som de også selv er medskabere af.

Mere JODI på nettet:
http://wwwwwwwww.jodi.org/
http://jodi.org
http://sod.jodi.org/
http://oss.jodi.org/
http://404.jodi.org/
http://asdfg.jodi.org/


Close
Del

Om værket: ZYX (2012)

Til Net.Specific udstillingen Communication Paths / Kommunikations stier har JODI skabt værket ZYX. ZYX er en såkaldt app – en applikation – der er et lille computer program, som kan bruges på en ‘Smartphone’.

Værket er et redskab, som leger med det interface, som app-brugere normalt kender. JODI har lavet flere versioner af ZYX, og til Net.Specific har de lavet en version 1.2. ZYX er et performance-værktøj, der får brugeren til at se og opleve sine omgivelser på en ny måde, da de skal bevæge sig efter de instrukser, som applikationen giver dem. Den får brugeren til selv at blive performer.

Jodi ZYX gif

Til applikationen findes en webside, der både viser kode samt små illustrationer af applikationen i brug. Der er også vist en korrespondance mellem JODI og Apple App Store, der skal distribuere den. Denne udveksling viser, hvordan der findes en bestemt logik knyttet til, hvornår en applikation anses for brugbar. Her kritiserer Apple App Store ZYXs brugbarhed og måde at kommunikere med sine brugere på.

Værket er således et godt eksempel på endnu en måde, hvorpå JODI stiller spørgsmålstegn ved netværket og computerens logik. ZYX viser, hvordan forskellige former for kommunikation kan tolkes – og hvordan en ikke nødvendigvis logisk udformning af et program, kan give sin bruger nye muligheder og oplevelser.