Net Specific

Del

Communication Paths

Se projekt

0100101110101101.ORG aka Eva & Franco Mattes (I)

Emily's Video

Emilys video 5

Emily’s Video er en mystisk video, der cirkulerer på nettet.

Emilys video 1

Kun udvalgte har set videoen, der efter reaktionerne at sige har et ret chokerende indhold.

Emilys video 3

Følg med i, hvordan videoen spredes og nye reaktioner skabes!

Close
Mattes live performance
Del

Om 0100101110101101.ORG aka Eva & Franco Mattes (I)

Gruppen 0100101110101101.ORG arbejder dynamisk med nettet og bruger det aktivt som et performativt rum. De har arbejdet med nettet siden 1996 og laver primært værker, der knytter an til enten at kopiere, genskabe eller remixe allerede eksisterende kulturelle materialer. Ofte er deres værker meget svære at fastholde og nogle eksisterer kun som dokumentation.

Ved at appropriere og kombinere eksisterende værker og kulturelle ikoner, udfordrer 0100101110101101.ORG de gængse tanker om forfatterskab og originalitet, der er forbundet med det at skabe kunst. De har fx direkte kopieret andre netkunstneres værker i Copies (1999) og sammensmeltet flere værker i Hybrids (1998). Disse værker viser, at der i det kulturelle landskab, og i særdeleshed på internettet, er frit lejde.

Udover sin netkunstneriske praksis laver 0100101110101101.ORG også fysiske skulpturelle værker og interventioner, der benytter sampling som metode. I disse værker sættes kendte populærkulturelle elementer, som fx Mickey Mouse eller Nike, ind i en ny kontekst. En kontekst der forvandler deres ikoniske status til noget andet. Ofte anvendes disse kontekstforskydninger kritisk. At kunstnergruppen i 1995 begyndte at stjæle små stykker fra kendte kunstneres værker på anerkendte museer rundt om i verden, belyser ganske godt gruppens måde at arbejde på. Disse ’tyvekoster’ blev for første gang udstillet i 2011 under titlen Stolen Pieces.

Eva & Franco Mattes har igennem hele deres praksis leget med identiteter, og hvordan samfund og medier opfatter identitet. Med værket Vaticano.org (1998) var de nogle af de første til at lave falske hjemmesider – såkaldte spoof-websider – i kunstens navn. Vaticano.org er en manipuleret kopi af Vatikanets officielle webside, der kommenterer på den katolske tros retningslinjer og metoder, hvor man bl.a. kan trosbekende online.

Med Second Life og andre online spil er det blevet muligt for 0100101110101101.ORG at bringe identitets-legen ind i en ny fase gennem brugen af avatarer som en slags alter egoer i de syntetiske verdener. I 1997 begyndte de at arbejde med Second Life som performance-rum i serierne Synthetic Performances og Re-enactments in Second Life (2007 – uafsluttet). I Re-enactemts in Second Life genopfører de kendte historiske performances i Second Life, hvor de forskyder det fysiske møde, der traditionelt finder sted mellem performer og beskuer. I Second Life handler folk også endnu friere, end de ville gøre i den fysiske verden.

Mere 0100101110101101.ORG på nettet


Close
Mattes Emilys video youtube

Emily’s video vækker nysgerrighed, for hvem har egentlig set den?

Del

Om værket: Emily's Video (2012)

Til Net.Specific udstillingen Communication Paths / Kommunikations stier har kunstgruppen 0100101110101101.ORG skabt værket Emily’s Video. Værket er resultatet af en ‘viral’ proces, hvor en video distribueres og spredes via rygter på nettet. Ifølge rygtet er der tale om en ret ekstrem video, der distribueres af en person ved navn Emily. I kølvandet på denne video er der optaget en række såkaldte ‘reaktions-videoer’, der vidner om, at videoen eksisterer.

Reaktions-videoen er et fænomen, der knytter sig til videoer overført til nettet, som kun få (eller ingen) egentligt har set. Det får brugerne til selv at lave videoer, der viser reaktioner knyttet til den specifikke video.

0100101110101101.ORG har indfanget essensen af, hvad det vil sige at lave et ‘internet-meme’, dvs. noget der cirkulerer rundt og spredes, indtil det får en mytisk status på nettet. Denne slags videoer stiller også spørgsmålstegn ved, om originalen egentlig eksisterer, da den sjældent er til at finde. Værket tager også udgangspunkt i, at de fleste brugere på nettet er gået fra at være forbrugere til at være producenter, der selv skaber deres indhold, ligesom de kommenterer på det indhold, der allerede er derude.

Værket ser således kommunikation som et overordnet begreb. Det knytter sig til de elementer, som nettet er skabt af og som nettets brugere bidrager til. Her i form af en video, der kan distribueres og anspore skabelsen af nye videoer. Værket udvikler sig derfor som et resultat af den sociale tankegang på nettet.