Net Specific

Osterhoff google portrait
Del

Om Johannes P Osterhoff (DE)

Johannes P. Osterhoff er Interface Designer og kunstner, der gennem sin praksis reflekterer over, hvilke effekter digitale designs har på brugerne. I særdeleshed hvis disse bliver anvendt på alternative og kritisk måder.

Osterhoff viser forskellige perspektiver på brugergrænseflader og ofte gennem performative værker, der belyser digital kultur og vores daglige mediebrug. Han har tidligere arbejdet med længerevarende performance værker, der relaterer til egen brug af mobile enheder, som bl.a. kan ses i den ét år lange iPhone Live Performance (2012), hvor Osterhoff dagligt opdaterede og dokumenterede sine iPhone aktiviteter online.

Samme strategi kan findes i værket Google One Year Piece (2011), der dokumenterede alle Osterhoffs søgninger i Google. Hver søgeforespørgsel oprettede automatisk en ny webside, som igen blev indekseret af søgemaskinen og hermed skabte en feedback-sløjfe af Google-søgninger.

Ligesom i Tobias Leingrubers værker, så fokuserer Osterhoff på kritisk og undergravende medie kultur. Han går tilsvarende ind for mere egenkontrol over online-oplevelsen og en større bevidsthed omkring den data-indsamling, der foretages af store firmaer på nettet.

Mere Johannes P Osterhoff på nettet